Anmeldelser

 

Frodo snyder børnene – og det er de helt vilde med!

Zirkus Barnly 2018 – Verdenspremiere på Raffinaderivej, Amager

* * * * *

AF: RUD KOFOED

Det er en absurd tanke at tage til Las Vegas og lokke en gal, sammenklappelig nordmand på orlov for at starte ens børnezirkus. Det er ikke desto mindre, hvad Zirkus Nemo’s Søren Østergaard har gjort. Han er godt nok heller ikke helt almindelig, men alligevel.

At den ’gale’ nordmand oven i købet er Captain Frodo gør ikke vanviddet mindre. Han er identisk med gummimanden, der har kravlet igennem tennisketchere og bogstaveligt talt været på spanden med noget af det mest særprægede, originale artisteri, vi har oplevet herhjemme i den nyere artisthistorie. Det udløste i 2016 en af De danske Cirkusprisers fornemste påskønnelser, nemlig prisen for ’Årets Bedste Nummer’.

Ved den lejlighed skrev vi:

“Frodos nummer er specielt skabt til det voksne, danske zirkuspublikum…Det efterlod en følelse af, at bekendtskabet med den usædvanlige Frodo
ikke var et færdigt kapitel i dansk cirkushistorie.

Næ, det skal man da lige love for.

“Jeg faldt over et gammelt lærredstelt, som jeg kom til at købe, og så tænkte jeg: Nu har jeg udfordret voksencirkus, så hvorfor ikke også prøvet at lave cirkus for børn på en anden måde?” – forklarer Søren Østergaard selv om ’fadæsen’.

Den kan muligvis dække over, at han alligevel har haft lidt dårlig samvittighed over totalt at have negligeret alle de ’møgunger’, der ikke har været særlig velkommen i hans
Smadremandsrige for voksne – alt det, der sidste år udløste den fornemste hæderpris: Den Danske Cirkuspris 2017.

Cirkus for børn – med Captain Frodo, der æder torsk og taler norsk – og amerikansk…det lød for vanvittigt. Det var det også: Vidunderlig vanvittigt – og vildt overraskende. Factum est: Vi har fået en ny, original børnecirkus, der går lige i krop og sjæl. Det er så umiddelbart medrivende, skørt, skægt og fornøjeligt, at det slet ikke er et spørgsmål om at overgive sig, for man kan ikke andet.

Først bagefter kom man i tanker om, at han hvad enten, han talte norsk eller engelsk, havde man helt glemt at lægge mærke til det. Forståelsesproblemer var der i hvert fald ikke noget af, ej heller hos selv de mindste børn.

Captain Frodo omgiver sig med to dejlige zirkustjenende stjerner, Line Vittrup og Jennie Mikaelsson, og ikke mindst den vildt fascinerende trommeslager og multimusiker Henning Amstrup, kendt fra De Nattergale og Østjysk Musikforsyning. Det er et stærkt team.

Hele stemningen er som skåret ud af det gode, gamle gøgl på en markedsplads – med Frodo som opråberen a la Tribini, der fra podiet lokker folk ind til sin forestilling med store armbevægelser og ’sensationer’. I Zirkus Barnly – godt navn – ender det også på ‘gøglerpladsen’, hvor børn og barnlige selv kan lege videre og få et godt tip af Line og Jennie i ’cirkusskolen’. Og de gør det!

Den knapt timelange forestilling sidder i øje, øre og de andre oplevelsessanser og gør alle påstande om mobilfortabte børn til skamme, for hold da op, hvor de levede med – ja, de insisterende på det.

Børn elsker at blive snydt, når de selv kan afsløre det. Der blev råbt og skreget til Frodos tryllerier med hans manglende finger og et led i det gamle rebmysterium. En 10-års pige overtog scenen med slangetæmmerdøjten, som hun fik lokket en dyvende mexicanske orm op af kurven med. Hvad der kan komme ud af en tabt sko er ikke småting – og det er ikke sure tæer!

Det sjoveste var, at Frodo havde så stor nærkontakt med sit publikum, at også voksne gav slip og råbte og skreg om kap med ungerne. Det er så sjovt og engagerende, at hele teltet gynger i samme takt. Er der nogen, der har tjek på den, så er det Henning Amstrup og hans enmandsorkester.

I en moderne, coach-orienteret verden med stress og jag efter diffuse mål, kunne man få lyst til lege doktor: -Gå en tur i Zirkus Barnly og få det skreget ud. Det gør så godt! Her er ingen løftede pege fingre, eller bedrevidende opdragelsesrecepter. Men der er alligevel duften af en sund morale: -Forfølg dine drømme – lev dem ud uanset om andre synes, det er skørt. Det gør Frodo og de andre zirkusstjerner – inklusive to nysgerrige, brogede grise, der ser ud, som de griner, når de trisser rundt i manegen og byder publikum velkommen, inden forestillingen går i gang.

Jeg deler en svaghed med den gamle digter Nis Petersen: Jeg samler på de små børns smil. I Zirkus Barnly ck jeg så mange, at der er nok til dere sæsoner i vinterhi. Det var befriende og efterlod fornemmelse af, at det var et af hverdagens små mirakler, vi havde oplevet.

Tillykke med Zirkus Barnly.